Bruger din butik eller attraktion Amero/FlexPOS som kassesystem, henter integrationen dine kunder og deres køb ind i Heyloyalty. Så kan du se, hvem der har handlet hos dig, hvad de har købt, og hvornår de sidst var der. Og du kan skrive til dem ud fra det, fx efter et køb, eller når de ikke har været forbi i et stykke tid.
I denne guide kan du læse, hvordan du opsætter integrationen, henter tidligere data og tilpasser feltmappingen.
Hvilken værdi giver Amero/FlexPOS-integrationen?
Følg op efter købet
Købene fra Amero/FlexPOS kommer ind i trackingen med produkt, pris og antal. Start et flow, når en kunde har købt, og send fx en tak, en vejledning til produktet eller et forslag til noget, der passer til købet.
Find dine faste kunder, og dem der er faldet fra
Byg et segment på købsdata, fx hvor mange gange en kunde har købt, eller hvor meget kunden har købt for i en periode. Så kan du se, hvem der handler hos dig hver måned, og hvem der handlede ofte sidste år, men ikke har været forbi det seneste halve år. Den sidste gruppe kan få en invitation til at komme igen.
Skriv til gæsterne efter besøget
Sælger du billetter i Amero/FlexPOS, kommer billetterne også ind i trackingen, når du har udfyldt Attractions indstillinger. Billetterne har bl.a. eventets slutdato og datoen for første og seneste validering. Så kan du se, hvem der har brugt billetten, og skrive til dem efter besøget, fx med en tak og en invitation til næste udstilling.
Byd nye kunder og klubmedlemmer velkommen
Nye kunder fra Amero/FlexPOS bliver oprettet på din liste. Start et velkomstflow, når de bliver oprettet, så de hører fra dig, mens købet er nyt. Feltet FlexPOS Club Member viser kundens klubmedlems-permission fra FlexPOS, så klubmedlemmerne kan få deres egen velkomst.
Se forskel på dine butikker
Har du flere FlexPOS-klienter, fx én pr. butik, får hver kontakt klientens navn i feltet FlexPOS Client. Så kan du målrette kampagner, flows og statistik efter den butik, kunden kommer fra.
Opsætning af Amero/FlexPOS-integrationen
For at opsætte integrationen skal din konto have en Premium- eller Premium+ licens. Du skal også have en liste med en Tracking-integration. Læs her, hvordan du opsætter en liste og en Tracking-integration.
Har du haft en Heyloyalty-konto, før du opsætter Amero/FlexPOS-integrationen, anbefaler vi, at du opretter en ny liste og Tracking-integration til Amero/FlexPOS. Så bevarer du historikken på din eksisterende liste.
Gå til Integrationer → Listeintegrationer, find Amero (FlexPOS), og klik på Opsæt integration. Har du ikke oprettet en FlexPOS-integration endnu, ser siden Amero (FlexPOS) oversigt sådan ud:

Klik på Opret FlexPOS eller på linket Opret FlexPOS integration. På siden Opret FlexPOS integration skal du som minimum udfylde Indstillinger og Klienter, før integrationen kan hente kontakter og køb.
Under Indstillinger vælger du:
- Liste: Den liste i Heyloyalty, som kontakterne fra Amero/FlexPOS skal på.
- Match kontakter på felt: Det felt, kontakterne genkendes på: e-mail eller mobilnummer.
- Hvilke kontakter skal hentes?: Standard er Inaktive og aktive kontakter. Vælg Kun aktive kontakter, hvis du kun vil hente kunder, der er aktive i FlexPOS.
- Hvilke klubmedlemmer skal hentes?: Standard er Hent både klubmedlemmer og kontakter, der ikke er klubmedlemmer. Vælg Email permission, Sms permissions eller Email og Sms permissions, hvis du kun vil hente klubmedlemmer med den permission i FlexPOS.
- Hvilke nyhedsbrevstilmeldinger skal hentes?: Med standardvalget Servicebeskeder og email permission hentes kontakterne uanset deres nyhedsbrevstilmelding. Vælg Email permission, Sms permissions eller Email og Sms permissions, hvis du kun vil hente kontakter med den permission til nyhedsbreve i FlexPOS.
Vælger du en permission i begge de to sidste felter, hentes de kontakter, der opfylder mindst ét af de to valg. Hvilke kontakter du skal hente, afhænger af, hvordan du bruger Amero/FlexPOS. Er du i tvivl, så kontakt support, så finder vi de rigtige indstillinger sammen med dig.
Under Klienter tilføjer du de FlexPOS-klienter, integrationen skal hente kontakter og køb fra. Du kan tilføje flere, fx én pr. butik:
- Navn: Et navn på klienten, fx butikkens navn. Navnet gemmes på kontakten i feltet FlexPOS Client.
- client_id og client_secret: Adgangsoplysningerne til klienten i Amero/FlexPOS.
Klik på + for at tilføje en klient og på - for at fjerne en. To klienter må ikke have samme navn eller samme client_id. Fjerner du en klient, stopper integrationen med at hente data fra den, men kontakterne beholder deres værdi i FlexPOS Client.
Klik på Gem integration. I vinduet Vælg synkroniseringsmetode vælger du, om integrationen også skal hente tidligere data:
- Kør første synkronisering: Vælg en dato i Hent data fra dato. Integrationen henter kontakter og køb fra den dato og frem. Hentningen kører i baggrunden og kan tage et stykke tid.
- Start kun fremadrettet: Integrationen henter kun nye data fra nu af. Tidligere data kan du hente senere med en indledende import.
Når du har valgt, gemmes integrationen. Heyloyalty tjekker først adgangsoplysningerne for hver klient. Er de forkerte for en klient, bliver integrationen ikke gemt, og klienten er markeret med rødt. Når integrationen kører, henter den nye og ændrede kontakter og køb fra Amero/FlexPOS hvert 5. minut.
Indledende import
Valgte du Start kun fremadrettet, eller vil du hente data for en bestemt periode, så gør du det fra Amero (FlexPOS) oversigt. Klik på de tre prikker ud for integrationen, og vælg Hent data fra FlexPOS.


I vinduet Hent data fra FlexPOS vælger du, hvad der skal hentes. Valgene gælder kun for denne import:
- Klient: Vises kun, når integrationen har flere klienter. Vælg den klient, du vil hente data fra, eller Alle klienter.
- Datospænd: Den periode, du vil hente data fra. Du kan højst vælge et spænd på 366 dage ad gangen.
- Hent ordredata: Vælg Hent Journals, Hent Tickets eller Hent Attraction Orders, eller Nej, hvis du ikke vil hente købsdata. Tickets og Attraction Orders kræver, at Attractions indstillinger er udfyldt.
- Hent kontakter: Vælg Ja, hvis du også vil hente kontakter.
- Håndtering af tidligere afmeldte kontakter: Vælg, om kontakter, der tidligere har afmeldt sig, skal oprettes igen (Opret afmeldte kontakter igen) eller springes over (Ignorér tidligere afmeldte kontakter).
- Send opt-in besked: Vælg Ja, hvis kontakterne skal bekræfte deres tilmelding via en bekræftelsesmail, før de bliver oprettet på listen.
- Send automations: Vælg Ja, hvis importen skal sende velkomstmails og automations, der hænger sammen med kontaktens tilmelding eller opdateringen af et felt.
Klik på Hent data. Importen kører i baggrunden.
Du kan se, om data fra Amero/FlexPOS er kommet ind i Heyloyalty, under Lister, hvor kontakterne lander på din liste, og under Statistik → Activity feed, hvor købene vises.
Avanceret opsætning og tilpasning
Avancerede indstillinger
På integrationssiden kan du også sætte avancerede indstillinger for integrationen.
Sælger du billetter og/eller medlemskaber i Amero/FlexPOS, skal du udfylde Attractions indstillinger: Attractions API url, Attractions client_id og Attractions client_secret. Oplysningerne får du hos din FlexPOS-konsulent eller FlexPOS’ support. Når de er udfyldt, henter integrationen også billetter og ordrer fra Attractions, og du kan se Attractions Customer feltmapping, når du redigerer integrationen.
Under Import indstillinger styrer du, hvordan den faste import hvert 5. minut opretter og opdaterer kontakterne. Når du redigerer integrationen, er afsnittet foldet sammen. Klik på overskriften for at folde det ud.
- Importtype: Vælg, hvordan kontakterne fra Amero/FlexPOS skal oprettes i Heyloyalty.
- Datoformat: Datoformatet i feltet,
d-m-Y, svarer til det, Amero/FlexPOS leverer som standard. Har du en anden opsætning, kan du ændre det her. - Tegn der adskiller valgmuligheder: Fortæller, hvordan data i flere niveauer skal læses. Som standard er det et punktum. Har en kunde fx et kort med flere oplysninger:
kan du mappe kortnummeret med"cards": { "Cardnumber": 1234, "Cardname": "Pension" }cards.Cardnumber. - Skal tidligere afmeldte kunne importeres igen: Bestemmer, om kontakter, der tidligere har afmeldt sig din liste, bliver oprettet igen, når de kommer med i importen.
- Send aktive automations: Vælg Ja, hvis der skal sendes automations, fx velkomstmails, når en kontakt oprettes på listen via integrationen. Standard er Nej.
- Send webhooks: Vælg Ja, hvis oprettelser og opdateringer fra Amero/FlexPOS skal sende en webhook, fx til et CRM-system. Med Nej sender Heyloyalty ikke webhooks, når der kommer data fra Amero/FlexPOS.
- Send eventuelle fejl i importfil til: Skriv en e-mailadresse. Fejler importen af nogle kontakter, får du en mail med en liste over dem.
Feltmapping
Som standard mapper integrationen en række felter fra Amero/FlexPOS. Feltmappingen finder du nederst på integrationssiden i tre afsnit. Til venstre står felterne i Heyloyalty, og til højre skriver du feltet fra Amero/FlexPOS:
- Customer feltmapping: Kontaktdata fra Customers i Amero/FlexPOS. Felterne lander på din liste i Heyloyalty. Felter, der ikke findes på listen, er nedtonede.
- Journal og Tickets feltmapping: Købsdata fra Journals, Tickets og Attraction Orders i Amero/FlexPOS. Data lander i listens tracking og kan ses i Activity feed under Statistik.
- Attractions Customer feltmapping: Kontaktdata fra Attractions, hvis du har udfyldt Attractions indstillinger.
Bruger du ikke et felt, eller er det ikke aktivt på din liste eller i din tracking, kan du fjerne det fra mappingen. Nogle felter er låst, fx FlexPOS Customer Uid og det felt, du matcher kontakter på, fordi integrationen bruger dem til at genkende kontakter og køb.
Vil du mappe flere datafelter end dem, der allerede er mappet, skal du først sikre dig, at dataene findes i Amero/FlexPOS’ API-endpoints. Derefter kan du tilknytte dem i feltmappingen på integrationssiden.
Dine kunder fra Amero/FlexPOS er klar i Heyloyalty
Integrationen henter nu løbende dine kunder og deres køb fra Amero/FlexPOS. Kontakterne ligger på din liste, og købene ligger i trackingen.
Brug det til at se, hvem der har handlet hos dig for nylig, og hvem der ikke har været forbi i et halvt år. Opret et segment med kunderne fra Amero/FlexPOS, og send dem en kampagne. Eller byg et flow, der skriver til kunden efter et køb, så opfølgningen kører automatisk.

Hvis du mangler information eller hjælp, som du ikke finder her på guidesitet, er du altid velkommen til at kontakte vores support!
support@heyloyalty.com / tlf. 87 300 399